ACS2
ACS2 er et klimastyringssystem baseret på de nyeste teknologier indenfor regulering, overvågning og kommunikation. Styringen er en integreret del af ACSnet, som er et helt nyt, prisbelønnet, internetbaseret managementsystem.
ACS2’s hovedopgave er at regulere og overvåge klimaet i stalden. Staldklimaet styres via ventilation, varmeanlæg, befugtning og køling. ACS2 er primært en klimastyring, men kan også registrere data relateret til produktionen. Blandt andet registrerer systemet dyr i stald, dødelighed, vand- og foderforbrug samt status på silo m.v.
Al betjening, alarmer og deres behandling gemmes i det lokale arkiv i ACS2. Alle ACS2 klimastyringer er koblet til ACSnet-serveren, og arkiverne overføres løbende til databasen i ACSnet-serveren. Brugerens adgang til serveren sker via ACSnet-softwaren. Adgang kan opnås via lokalt netværk eller internet.
Systemet kræver adgangskode. Denne skal indtastes, uanset om man arbejder lokalt ved en ACS2 klimastyring, eller der kobles via internet. Farmlederen opretter de enkelte medarbejderes konti og tildeler dem adgangsniveau baseret på deres kvalifikationer og nationalitet. Systemet leveres med op til 16 forskellige sprog.
Ved login med den personlige adgangskode vises brugerens personlige menu, der matcher hans ansvarsområde. Adgangsniveauet for den enkelte medarbejder kan frit ændres afhængigt af ansvarsområde.
ACS2, klimastyring |