DanskEnglishRussia

HPC-Flex højtrykskøling

HPC–Flex kølesystemet er et multifunktionelt system til køling, befugtning, iblødsætning, desinficering og medicinering i bygninger til animalsk produktion.

Et korrekt dimensioneret kølesystem vil kunne reducere temperaturen i stalden væsentligt. Eksempelvis vil HPC-Flex kølesystemet på en tør, varm sommerdag kunne holde en staldtemperatur, der ligger op til 18oC under udetemperaturen. Systemets fleksibilitet giver mulighed for med ét system at køle i én, to eller flere klimazoner.

Den enkle løsning, hvor systemet installeres i en bygning med kun én klimazone, er f.eks. en stor fjerkræstald. Her placeres dyserne jævnt i hele stalden og hensigtsmæssigt i forhold til selve ventilationsanlægget. Alle dyserne aktiveres samtidig.

I staldsystemer, hvor der er flere klimazoner under samme tag, placeres pumpeenheden centralt i forhold til klimazonerne, og højtryksrør forgrenes ud til de enkelte klimazoner.

Ved indgangen til hver klimazone monteres en højtryksmagnetventil, som forbindes til styringen for klimazonen. Afhængig af, hvor mange klimazoner der har behov for køling, accelereres/decelereres pumpeenheden, så trykket uanset kølebehovet altid holdes på de optimale 65 bar, som giver optimal forstøvning med mindst muligt energiforbrug.

HPC Flex

HPC-Flex - køle- og befugtningsanlæg
Kaloriferer til opvarmning
DACS ASFalkevej 188766 Nr. SnedeDanmarkTel.: +45 75 77 19 22Fax: +45 75 77 19 18nd@dacs.dk