Lavere omkostninger på ventilation
DACS A/S har udviklet nye ventilationsrør. Det nye system reducerer transportomkostningerne med 80 % og giver desuden betydelige besparelser på installation. Hver rørsektion består af fire elementer, der samles hurtigt og nemt med specialdesignede bolte og møtrikker i rustfri stål. På en standardpalle er der på denne måde plads til knap 29 meter komplet ventilationsrør med en diameter på 760 mm.
Selvbærende konstruktion De nye ventilationsrør fra DACS har gjort det meget lettere at bygge og installere ventilation i fjerkræstalde, og opbygningen i moduler gør det muligt at konstruere ventilationsrør i næsten uendelig længde. Ventilationsenheden er så stærk, at den er selvbærende i længder på op til ti meter og rørene installeres uden forstærkning blot ved at skrue dem ind i tagkonstruktionen. Ventilationsrøret er fremstillet i ABS, der er kendt for at være både stærkt og slagfast. Materialet er almindeligt brugt til kofangere på lastbiler, golfkøller og lignende hårdt belastede applikationer.
Høj isoleringsværdi Under fremstilling af rørelementerne sprøjtes nitrogen ind i den uhærdede ABS, og elementets kerne skummer op. Denne produktionsteknik giver et element med en uovertruffen hård og modstandsdygtig overflade og en kerne med isolationsværdier, der er ligeså gode eller endda bedre end polyurethans. Resultatet er et ventilationsrør med fantastiske termale egenskaber, der egner sig til brug i temperaturer fra -40˚C til +60˚C. Materialets varmeledende egenskaber er: k = 0,06-0,07 W/m 8K (svarende til kork). Til sammenligning er det samme tal for mineraluld 0,045 W/m 8K. |