DanskEnglishRussia

Nyheder

Fleksibel styring til fjerkræstalde

Den nye ACS6 klima- og produktionsstyring er sjette generation af styringer til fjerkræstalde fra DACS. Tredive års erfaring of viden om styring af klima og produktion i fjerkræstalde, og de sidste nye trends fra industrien, har gjort os i stand til at lave en styring der tilgodeser alle de ønsker en fjerkræproducent måtte have når det kommer til optimering af klima og produktion i stalden.

30% reduktion i varmeforbrug

Storskala tests udført hos en dansk fjerkræproducent viser, at den nye ACS6 klima- og produktionsstyring reducerer behovet for varmetilførsel til stalden med 30%. Disse besparelser kan henføres til en nyudviklet software som bestemmer den indkommende lufts affugtningspotentiale. Dette potentiale bestemmes via målinger foretaget både på den indkommende luft og den luft der er i stalden, og giver en meget mere kontrolleret affugtning af luften i stalden.

Ikke flere frustrationer

Hvis fugtigheden i stalden er lavere end fugtigheden på den indkommende luft, vil en traditionel klimastyring tilføre varme og/eller accelerere ventilationen i et forsøg på at holde den ønskede fugtighed i stalden. Denne måde at affugte på er oftest omsonst, og vil kun føre til et øget ventilationsbehov og en forøget varmetilførsel. Denne acceleration af ventilationen har den uheldige effekt at der opstår træk i stalden som stresser dyrene, og giver fugtig strøelse. Denne proces er ikke gavnlig for produktionen - den forøger kun omkostningerne. ACS6 styringen eliminerer dette overforbrug af varme og ventilation - og mange frustrationer over spildte penge.

Sporbarhed

ACS6 klima- og produktionsstyringen holder styr på alle parametre der indtastes og ændres, og brugere som benytter enheden. Skærmmenuen skræddersyes til hver enkel bruger, hvortil der skal bruges password. Alle password er unikke, og giver adgang til netop de informationer som den enkelte har brug for at skulle arbejde med. Dette sikrer at kun autoriserede personer har adgang til kritiske parametre. En vigtig funktion specielt i større produktioner med mange stalde og flere ansatte.

Alle ventilationstyper

ACS6 er designet til at kunne styre alle typer for ventilationssystemer til fjerkræstalde. Via ACSnet management systemet er alle ACS6 enheder tilgængelige via internettet - men naturligvis kun med password. Når du er online kan alle parameter justeres i henhold til dine rettigheder.

DACS ASFalkevej 188766 Nr. SnedeDanmarkTel.: +45 75 77 19 22Fax: +45 75 77 19 18nd@dacs.dk