DanskEnglishRussia

Styretavler

Til større projekter fremstiller vores el-afdeling ofte tavlesystemer specifikt tilpasset kundens ønsker.

I styringstavlen indbygges klima- og produktionsstyringerne, motorværn, afbrydere og andre elektriske sikkerhedssystemer, så kunden modtager en færdig enhed, som blot skal tilsluttes den elektriske installation i bygningen.

Alle udgange fra styringerne til de elektriske komponenter i tavlen er tilsluttet og testet, inden tavlen forlader vores lager. Herved opnår vi maksimal beskyttelse af såvel styringerne som de elektriske installationer.

Tavlen, som leveres med komplet elektrisk dokumentation, overholder gældende europæiske normer og giver en let og overskuelig installation med fuld dokumentation for alle tilslutninger i tavlen. Ved efterfølgende service er det en betydelig besparelse og en stærkt forbedret sikkerhed for både personale og produktion, at man fra tavlen kan styre og teste motorer og andet elektrisk udstyr og derved lokalisere og isolere eventuelle defekte enheder, så resten af anlægget kan sættes i drift igen øjeblikkeligt.

Med over 20 års erfaring i tavlebygning kan vi garantere for, at tavlen er en investering, der meget hurtigt betaler sig hjem i form af lavere installations- og vedligeholdelsesudgifter.

I tilgift får man en hygiejnisk, overskuelig og professionel løsning, som giver optimal beskyttelse af de vitale styringssystemer og elektriske komponenter i hele staldsystemets levetid.

 Styretavler

DACS ASFalkevej 188766 Nr. SnedeDanmarkTel.: +45 75 77 19 22Fax: +45 75 77 19 18nd@dacs.dk